Der er noget paradoksalt ved true crime som underholdning. Vi lever i et af verdens sikreste lande, med en kriminalitetsrate der er faldet støt i årtier. Alligevel bruger hundredtusindvis af danskere deres fritid på at lytte til podcasts om mord, kidnapninger og svindel. True crime er ikke bare populært. Det er den genre, der i de seneste år har defineret det danske podcastlandskab mere end nogen anden.

Spørgsmålet er, om det er et problem eller en mulighed. Svaret er formentlig begge dele.

Mørkeland: Den der startede det hele

Det er umuligt at tale om dansk true crime uden at begynde med "Mørkeland". Podcasten, der siden 2018 har gennemgået danske kriminalsager med en kombination af grundig research og tilgængelig formidling, er med over 100 millioner afspilninger den mest succesfulde danske podcast nogensinde. Det er et tal, der fortjener at synke ind. I et land med under seks millioner indbyggere har Mørkeland skabt et publikum, der i størrelse overgår de fleste tv-programmer.

Hvad er det, Mørkeland gør rigtigt? Dels er det den håndværksmæssige kvalitet. Lydproduktionen er professionel, researchen er grundig, og fortællingen er stram. Men det er ikke nok til at forklare omfanget. Det, der virkelig driver Mørkelands succes, er den tone, de har fundet. De behandler alvorlige emner med respekt uden at blive kedelige, og de formidler komplicerede retssager uden at tale ned til lytteren.

Den nye bølge: Fra Podimo til uafhængige produktioner

Mørkelands succes åbnede en dør, som mange har gået igennem. Podimo, der som platform har investeret massivt i dansk podcastindhold, har flere true crime-titler i sin portefølje. Det samme gælder de traditionelle medier. DR har eksperimenteret med true crime-formatet i flere omgange, og Berlingske har med "Det, vi taler om" vist, at aviser kan bruge podcastmediet til at genbesøge gamle kriminalsager med nye øjne.

Men det er ikke kun de store spillere, der er interessante. En række uafhængige produktioner har vist, at true crime kan være mere end genfortælling af kendte sager. Podcasts der tager udgangspunkt i lokale kriminalsager, historiske forbrydelser eller systemiske problemer i retsvæsenet har fundet deres eget publikum, selvom de aldrig vil nå Mørkelands tal.

Det etiske minefelt

Med populariteten følger uundgåeligt et spørgsmål om etik. True crime handler per definition om virkelige mennesker, virkelige ofre og virkelige familier. Når en podcast genfortæller en mordsag, er det ikke bare en historie. Det er en families værste oplevelse, der bliver til underholdning for fremmede mennesker i deres øreplugger på vej til arbejde.

Det er et dilemma, som de bedste danske true crime-podcasts håndterer med omhu. Mørkeland har gentagne gange talt åbent om deres overvejelser i forbindelse med at kontakte efterladte, og om de sager de har valgt IKKE at lave. Det er en nuance, der ofte mangler i den internationale true crime-verden, hvor genren til tider ligner ren exploitation.

Kritikken er dog ikke uberettiget. Selv de mest ansvarlige true crime-podcasts lever i en økonomi, der belønner det sensationelle. Jo mere grusom sagen, jo flere downloads. Det er en dynamik, der er svær at undslippe, og den bedste måde at navigere den på som lytter er at være bevidst om den.

Anbefalinger: Hvor skal du begynde

For den der er ny i genren, er Mørkeland det oplagte sted at starte. Ikke fordi det nødvendigvis er den bedste podcast, men fordi den giver et solidt fundament for at forstå, hvad dansk true crime kan. Herfra kan man bevæge sig ud i mere specialiserede produktioner alt efter interesse.

Er man interesseret i de psykologiske aspekter af kriminalitet, er DRs "Forbrydelsens Ansigt" et godt valg. Podcasten fokuserer mindre på selve forbrydelsen og mere på de mennesker, der begår den, og de systemer der enten forhindrer eller muliggør den. Det er en tilgang, der kræver mere af lytteren, men som også giver mere tilbage.

For dem der foretrækker det historiske perspektiv, findens der flere podcasts der genbesøger danske kriminalsager fra det 20. århundrede. De fungerer ofte som uformel danmarkshistorie, fordi kriminalsager afslører noget om det samfund, de fandt sted i, som den officielle historieskrivning sjældent berører.

Genrens fremtid i Danmark

True crime som genre viser ingen tegn på at miste popularitet. Men den modnes. De bedste producenter bevæger sig væk fra ren genfortælling og mod formater, der bruger kriminalsager som indgang til bredere samfundsspørgsmål. Det er en positiv udvikling, fordi den tvinger genren til at retfærdiggøre sin eksistens ud over ren fascination.

For det danske podcastlandskab som helhed har true crime-bølgen haft en uventet positiv effekt: Den har bevist, at der er et massivt marked for dansksproget podcastindhold af høj kvalitet. Det har gjort det muligt for producenter at investere i andre genrer, fra kulturpodcasts til videnskabsformidling, med en tro på at publikum er der, hvis indholdet er godt nok. True crime har med andre ord ikke bare skabt en genre. Den har skabt en branche.