De kom. De spillede. De triumferede. Men noget manglede.

The Cure stod på den ikoniske Orange Scene ved Roskilde Festival 2026 og leverede en aften, der på mange måder var monumental. Robert Smith og co. har ikke tabt deres scenemagi, og de lange, drømmende numre ramte publikum i hjertet. Alligevel satte festivalens besøgende og anmeldere spørgsmålstegn ved en central beslutning: Hvor var sangene fra det nye album?

Et bands legendariske tilbagevenden

The Cure er ikke et band, der blot optræder – de iscenesætter oplevelser. Fra Robert Smiths ikoniske silhuet med vildtvoksende hår og sort mascara til de bølgende synth-lag, der fylder luften, er en The Cure-koncert en æstetisk totaloplevelse.

På Orange Scene i 2026 var det ikke anderledes. Setlisten bød på en rejse igennem bandets imponerende karriere, der strækker sig over mere end fire årtier. Klassikere som Lovesong, Close to Me og Boys Don't Cry fik publikum til at synge med, arme i vejret, øjne halvt lukkede i genkendelsens vellyst.

Men hvor var det nye album?

Her er gnidningen: The Cure udgav for ikke så længe siden deres første studiealbum i mange år – en udgivelse, der blev mødt med stor forventning fra fans og kritikere. Et comeback-album fra et band i The Cures kaliber er ikke noget, man bare nørder igennem i studiet. Det er en begivenhed.

Alligevel valgte bandet ifølge Soundvenues anmeldelse at bruge meget lidt plads på det nye materiale i Roskilde-setlisten. For de fans, der specifikt håbede på at høre de nye sange live for første gang, var det en skuffelse.

Det rejser et klassisk dilemma: Hvad skylder et band sit publikum? De velkendte sange, der har defineret generationer? Eller de nye numre, der beviser, at bandet stadig er levende og relevant?

Triumfen holdt trods alt

Men lad os ikke begrave rubrikken i kritik. The Cure leverede et show, der i kraft og omfang oversteg, hvad mange havde forventet. Robert Smith virkede energisk og tilstedeværende, og bandet spillede med en præcision og følelse, der er sjælden selv blandt erfarne festivalbands.

De lange numre – The Cure er ikke et band, der skynder sig – gav plads til, at øjeblikke kunne sætte sig. Disintegration-æraens drømmende, dystre univers passede overraskende godt til en festivalsommer under åben himmel.

Orange Scene er en arena, der kræver, at kunstnere fylder den ud. The Cure klarede det med stil.

Gammel kærlighed vs. ny fremtid

Debatten om The Cures Roskilde-setliste er egentlig et spejl på en større diskussion i musikverdenen. Hvornår er et band forpligtet til at præsentere ny musik, og hvornår er det legitimt – endda klogt – at fokusere på det katalog, der definerede en generation?

The Cure er et af de bands, hvis klassiske sange er så dybt forankrede i folks identitet, at et valg om at droppe dem til fordel for nyt materiale ville blive mødt med mindst lige så meget kritik. Det er et umuligt regnestykke.

Roskilde 2026 gav os svaret på, hvad The Cure valgte. Om du er enig i valget, afhænger sandsynligvis af, hvilken generation du tilhører.