Der var godt med folk stimlet sammen foran Eos, da Iceage sjoskede ind på scenen. Uimponerede, selvfølgelig — det er ligesom hele pointen med Iceage. Guitarist Casper Morilla var på krykker med benet i skinne, og bandet lignede lidt indbegrebet af dagen efter festen. Det mest punkede, man kan gøre, er at give fuldstændig pokker i vold med, hvad det ligner.

Hjemmeholdet på hjemmebane

De postpunk-helte fra København kastede sig hovedkulds ud i at fremføre hele det nyudgivne album, For Love of Grace & the Hereafter, fra start til slut — uden afstikkere. Et album, der på Soundvenues anmeldelse ellers blev beskrevet som "Iceage på slap line", men som i livekonteksten viste sig at have både muskler og intensitet.

Elias Rønnenfelt lignede i et par sekunder én, der kraftigt overvejede om han skulle kaste mikrofonstativet gennem toppen af scenen. Han holdt sig. Det var heldigt — og lidt synd.

Napalm og selvironi

Fra åbningsnummeret "Ember" var det klart, hvad slags Iceage der var fløjet ind for at åbne Final Days. Rønnenfelt talte ikke meget med publikum — han råbte mest ud, uden mikrofon, overdøvet af støjen på pladsen. Men hans tilstedeværelse som frontmand er gudsbenådet, og det behøvede han ikke forklare nogen.

Det nye materiale faldt bestemt ikke igennem live. "Match Head Girl"s "duh duh duh"-hook og den pivfalske blokfløjtesolo på "The Weak" viste en herligt selvironisk Rønnenfelt, der vidste præcis hvad han lavede. Han var sprængfarlig, og duften af napalm hang i luften.

Den lokkende replik — "Go ahead and die for love / Fantasize about us / Would you?" — fik gnisten til at tænde. Publikum gav slip, begyndte at moshe, mens Rønnenfelt snurrede rundt på ét ben. Bandets Dan Kjær Nielsen holdt tempo og intensitet med hektisk hi-hat, og kvintetten forlæste den rowdy, men hyggelig-forelskede stemning, de havde pisket op.

Hjemmeholdets triumf

Iceage beviste på Roskilde 2026, at de er et af de bedste live-bands, Danmark har produceret. Ikke på trods af det kaotiske, men på grund af det — og med en præcision, der gør dem unik i det internationale postpunk-felt.