Den danske filmscene byder snart på et nyt og modigt kapitel i MeToo-diskussionen. En kommende drama-film, der endnu ikke har fået dansk biopremieredato, sætter Lars Ranthe i centrum af en fortælling, der ikke er bange for at stille de svære spørgsmål.

Filmen tager udgangspunkt i det komplekse magtspil, der udspiller sig i kølvandet på en MeToo-anklage — og den gør det ved at give plads til begge sider af historien. Offerets perspektiv, den anklagedes oplevelse og de institutioner, der befinder sig midt imellem, belyses alle med en ambition om at undgå nemme svar.

Lars Ranthe: En skuespiller til de svære roller

Lars Ranthe er en af dansk films mest troværdige karakterskuespillere — manden bag uforglemmelige roller i både dansk og international produktion. At han er valgt til at bære denne film er næppe tilfældigt. Han besidder en evne til at portrettere mennesker i moralske gråzoner uden at dømme dem, og det er præcis den kvalitet, denne film kræver.

I forbindelse med filmens tilblivelse har instruktøren udtalt håbet om, at produktionen kan bidrage til en mere nuanceret debat end den, vi ofte ser i medierne. MeToo-debatten har siden 2017 med rette sat fokus på seksuelle krænkelser og magtmisbrug — men den har også ind imellem simplificeret virkeligheden til sorteste sort og hvideste hvid. Den nye film ønsker tilsyneladende at male i de mellemliggende nuancer.

Hvad handler filmen egentlig om?

Uden at røbe for meget af plottet kredser fortællingen om spørgsmålet: Hvem er offeret, og hvem har magten? Det er et spørgsmål, der rummer langt mere kompleksitet, end det umiddelbart lader til. En anklage kan i sig selv udgøre en magtposition — og det gør den ikke nødvendigvis falsk, men det gør historien mere sammensat.

Det er netop den slags nuancer, god kunst kan undersøge på måder, som en nyhedsartikel eller et Twitter-opråb ikke kan. Spillefilmens lange format og de fiktionstegn, publikum medbringer til biografen, giver plads til at sætte sig ind i mennesker, man måske ikke automatisk sympatiserer med.

Dansk film tager ansvar

Det er opmuntrende at se dansk film engagere sig i samtidshistoriske emner med denne dristighed. De seneste år har vi set en række danske produktioner, der ikke har tøvet med at tage fat i svære sociale og politiske spørgsmål — og det er med til at gøre dansk film relevant langt ud over landets grænser.

Om filmen lykkes med sin ambition om nuance, vil tiden vise. Men ønsket om at åbne debatten frem for at lukke den er i sig selv et sundt kunstnerisk udgangspunkt. Vi holder øje og glæder os til at se resultatet på lærredet.