Der er noget næsten for passende ved, at Marina Abramovićs Seven Deaths finder sted under jorden. Cisternernes mørke, underjordiske kamre er blevet omdannet til et rum, hvor kunst, opera og film smelter sammen i en installation, der handler om det mest universelle af alle emner: døden.

I Seven Deaths iscenesætter Abramović syv af operahistoriens mest ikoniske kvindelige roller – syv dødscener, sat til syv arier sunget af den legendariske Maria Callas. Abramović selv spiller den kvindelige hovedrolle, med Hollywood-skuespilleren Willem Dafoe som modspiller. Det er første gang, værket udfoldes fuldt i tid og rum, i en scenografi skabt specifikt til Cisternerne.

Publikum oplever de syv film som en sammenhængende sekvens med en samlet varighed på cirka en time. Det er ikke en udstilling, man vandrer igennem. Det er en oplevelse, man overgiver sig til.

Timingen er ikke tilfældig. Udstillingen løber frem til den 30. november 2026 – dagen hvor Abramović fylder 80. Det er svært ikke at læse værket som en form for kunstnerisk testamente, en meditation over afslutninger og genfødsler fra en kunstner, der har brugt hele sin karriere på at udforske kroppens grænser.

Parallelt åbner Abramović en soloudstilling på Gallerie dell'Accademia i Venedig som den første levende kvinde nogensinde. København og Venedig. Under jorden og over vandet. Det er den slags symmetri, som kun en kunstner med Abramovićs sans for det dramatiske kan orkestrere.

Seven Deaths åbner den 14. marts og løber til den 30. november 2026 på Cisternerne, Frederiksberg.