Mens termometret i Danmark sætter nye rekorder, er det nærmest umuligt ikke at tænke på alle de gange, varmen har spillet en afgørende rolle i vores yndlingsfilm og -bøger. Hedebølgen er et af kulturens mest kraftfulde virkemidler – og det er ikke tilfældigt.

Varmen opløser normerne

Ifølge kulturredaktør Rebekka Bundgaard fungerer hedebølgen i fiktionen som en slags undtagelsestilstand. Når alt smelter – asfalt, is og fornuft – tvinges karaktererne ud i en "mere rå form" af sig selv. Samfundets normer, der normalt holder os i skak, begynder langsomt at krakelere i varmen.

Det skaber grobund for alt fra forbudt begær til vold – og det er præcis det, forfattere og instruktører har udnyttet i årtier.

Erotik og varme går hånd i hånd

Tænk på Call Me by Your Name, hvor den norditalienenske sommer nærmest er en selvstændig karakter i Elio og Olivers sommerkærlighedshistorie. Eller A Real Young Girl, hvor kropslighed og begær udfoldes i grænseoverskridende scener under den franske sol.

Men varmen er tvetydig: Det samme stof, der gør kroppen attraktiv, kan gøre den ulækker. Synlig sved, rådmat og lugten af sommer kan i fiktionen vende fra forførelse til frastødning på et øjeblik.

Aggression og moral i kollaps

I Thomas Manns Døden i Venedig er hedebølgen baggrunden for en mands ubehagelige besættelse – en klassiker om, hvad der sker, når al selvkontrol smuldrer. Og i film som Taxi Driver og Falling Down bruges varmen som en stille, men uundgåelig optrapning til eksplosion.

Hvad sker der, når varmen bliver normalt?

Med klimaforandringerne er spørgsmålet, om hedebølgen mister sin dramatiske kraft. Hvis 37 grader er hverdagen, er undtagelsestilstanden forsvundet. Kulturen vil måske blive nødt til at gentænke varmen – fra det erotiske og forbundne til det fatalistiske og apokalyptiske.

Indtil da: Kold drik, god bog, og lad varmen gøre arbejdet.