Der er noget ironisk ved, at dokumentarfilmen – den genre, der per definition handler om virkeligheden – aldrig har følt sig mere nødvendig end i en tid, hvor selve begrebet "virkelighed" er til forhandling. CPH:DOX 2026, der løber fra den 11. til 22. marts, er i den forstand ikke bare en filmfestival. Det er et forsøg på at minde os om, at fakta stadig betyder noget.

Årets program åbnede med galapremieren på den danske dokumentar Christiania, der er nomineret til festivalens hovedpris DOX:AWARD. Det er en film, der kommer på et tidspunkt, hvor fristaden igen er genstand for debat – og dokumentarfilmen tilbyder det, som den politiske debat sjældent formår: nuance.

En nyhed i 2026-udgaven er FIPRESCI-prisen, som Den Internationale Filmkritikerforbund uddeler til en af de tolv film i DOX:AWARD-konkurrencen. Det er en anerkendelse af, at dokumentarfilm fortjener den samme kritiske opmærksomhed som fiktionsfilm – en skelnen, der i øvrigt bliver stadig mere flydende.

ART:CINEMA-programmet udforsker kunstens mange facetter og fejrer naturen som evig inspirationskilde, mens INTER:ACTIVE-udstillingen undersøger krydsfeltet mellem kreativitet og teknologi. Det er netop den bredde, der gør CPH:DOX til mere end en niche-festival. Her er dokumentarfilmen ikke en genre – den er en metode til at forstå verden.

I en tid hvor algoritmer kurerer vores virkelighed, er der noget befriende ved at sætte sig i en mørk biografsal og lade en filmskaber vise os noget, vi ikke vidste, vi havde brug for at se.