Der findes et København, som kun eksisterer ti dage om året. Det er byen, hvor jazzen siver ud af kælderbarer og ind i parkerne, hvor improvisationen overtager gaderne, og hvor grænsen mellem scene og publikum opløses i sommervarmen. Copenhagen Jazz Festival er dette København destilleret til sin essens.

En by i jazzens tegn

Siden 1979 har festivalen transformeret byens rum. Over 1.000 koncerter fordelt på mere end 100 spillesteder gør den til en af Europas mest ambitiøse jazzfestivaler — og den mest demokratiske. En betydelig del af programmet er gratis, fra middagskoncerter på Kongens Nytorv til improsessions i Nyhavn. Det er en bevidst strategi, der gør jazzen tilgængelig for alle, ikke kun for de indviede.

Denne åbenhed er festivalens styrke. Jazzen behøver ikke at være utilnærmelig. Den kan være det soundtrack, der følger dig gennem byen en varm julidag.

Internationalt format, lokal forankring

Festivalens program balancerer konsekvent mellem internationale stjerner og den danske jazzscene. Navne som Herbie Hancock og Kamasi Washington har stået side om side med danske kunstnere som Jakob Bro og Cæcilie Norby. Det er netop i dette møde, at festivalen finder sin identitet: den er kosmopolitisk i sin ambition, men dybt forankret i Københavns særlige jazz-tradition.

Jazzhus Montmartre, Vega og ALICE er blot nogle af de venues, der binder festivalens historie sammen med nutidens scene. Hvert sted tilfører sin akustik og sin stemning.

Mere end nostalgi

Jazzen i Danmark er ikke et museumsstykke. Nye generationer af musikere udforsker genrens grænser med elektronik, hiphop og verdensmusik som dialogpartnere. Festivalen afspejler denne udvikling og insisterer på, at jazz er en levende kunstform — ikke en relikvie fra det 20. århundrede. Det er en position, der kræver mod, og som Copenhagen Jazz Festival indtager med overbevisning.