Forestil dig at åbne Spotify og finde et album under dit navn, som du aldrig har indspillet. Musikken lyder vagt som noget, du kunne have lavet, men den er genereret af kunstig intelligens, uploadet af nogen du aldrig har mødt, og den tjener penge, du aldrig ser. Det er præcis den virkelighed, flere af Danmarks mest anerkendte jazzmusikere står i lige nu.

Navne som våben

Thomas Blachman, Lennart Ginman, Mikkel Ploug, Chris Minh Doky og Bo Stief har alle opdaget AI-genererede numre på Spotify, der er uploadet under deres kunstnernavne uden nogen form for tilladelse. Musikken er ikke bare tilfældigt navngivet. Den er bevidst placeret på de rigtige kunstnerprofiler, så den blander sig med den ægte diskografi og når ud til de eksisterende lyttere.

Jazzpianist Carsten Dahl er en af de hårdest ramte. Han kalder det hæleri og identitetstyveri, og han har taget den mest drastiske konsekvens: Den 1. maj fjerner han sin profil fra Spotify helt. Ikke fordi han vil væk fra streaming. Men fordi platformen ikke kan beskytte ham.

75 millioner numre fjernet, men problemet vokser

Spotify har allerede fjernet 75 millioner AI-genererede musiknumre og indført et forbud mod deepfakes. Men det er som at tørre vand op fra gulvet uden at lukke for vandhanen. Nye AI-numre dukker op hurtigere, end de kan fjernes, og verifikationsprocessen for kunstnere er ikke designet til at håndtere denne type misbrug.

Problemet er ikke nyt. DR har tidligere afdækket, at Spotify i årevis har haft bunkevis af falske kunstnere på platformen, ofte oprettet af distributører, der udnytter systemet til at generere streams og indtægter. Men AI-bølgen har skaleret problemet enormt. Det kræver ikke længere et studie, en producer eller musiktalent at lave et overbevisende nummer. Det kræver en laptop og en AI-model.

Rettighedsalliancen går ind i kampen

Dansk Musiker Forbund og Rettighedsalliancen har nu taget sagen op. I samarbejde lykkedes det at få fjernet de falske numre fra Carsten Dahls profil, men det var en lang og frustrerende proces, der krævede juridisk pres. For mindre kendte musikere, der ikke har de samme ressourcer, er situationen langt mere udsigtsløs.

Rettighedsalliancen har valgt at gå ind i sagen som en principiel kamp. Det handler ikke bare om jazz eller om Danmark. Det handler om, hvem der ejer retten til et kunstnernavn i en digital verden, hvor identitet kan kopieres på sekunder.

Jazz er bare begyndelsen

Jazzmusikere er et oplagt mål, fordi genren har en relativt lille, men loyal lytterbase. Falsk musik blander sig lettere ind, fordi mange jazzalbums er instrumentale og varierede i udtryk. Men eksperter advarer om, at det kun er et spørgsmål om tid, før problemet rammer pop, rock og hiphop i samme omfang.

Tænk over det: Hvis en AI kan generere et overbevisende jazznummer under Carsten Dahls navn, kan den også lave en popsang under et hvilket som helst dansk kunstnernavn. Og for hver svindelkunstner, der bliver opdaget, er der formentlig hundredvis, der aldrig bliver det.

Hvad kan du gøre som lytter?

Det korte svar er: Vær opmærksom. Tjek kunstnerens officielle kanaler, inden du streamer et nyt album. Hvis et nummer virker off, er det måske ikke den rigtige kunstner bag det. Og overvej, om de platforme, du bruger, gør nok for at beskytte de musikere, du holder af.

Carsten Dahls beslutning om at forlade Spotify er et radikalt skridt. Men den sender et tydeligt signal: Når platformerne ikke kan beskytte kunstnerne, må kunstnerne beskytte sig selv. Spørgsmålet er, hvor mange der følger efter.